Nordiska Nutritionsakademin 2009‑2011
Nordiska Nutritionsakademin (NNA) er et uddannelsesprojekt med henblik på at udvikle den kliniske ernæring i Norden i det 21. århundrede. Konceptet er udviklet af Karolinska Institutet og programmet indeholder i dag bl.a. fokus på overvægts- og bugspytskirtelsygdomme.
På denne side:
Behovet for at uddanne og dermed øge interessen og kompetencen for ernæring for næste generation af yngre læger, diætister og sygeplejersker er stort. For at opnå en varig effekt af uddannelsen, kræves et langsigtet uddannelsesprogram inden for ernæringsområdet. Et sådant program kræver yderligere samarbejde mellem flere forskellige professioner inden for sundhedsområdet.
Uddannelsesprogram
Mål
NNA vil stimulere interessen omkring ernæringsbehandling, skabe et netværk mellem mere og mindre erfarne læger, diætister og sygeplejersker, samt integrere klinisk arbejde og forskning med det formål at udvikle og forbedre ernæringsbehandlingen på vore sygehuse. Formålet med NNA’s uddannelsesprogram er endvidere at:
- Give uddannelse i klinisk ernæring med det formål at, øge kendskabet og forståelsen af de kliniske ernæringsproblemer og samtidig indføre en større grundvidenskabelig og teoretisk kunnen indenfor ernæringskonceptet.
- Give en forskningsuddannelse og vække forskningsinteresse hos deltagerne.
- Give en ledelsesuddannelse med det formål at sætte deltageren i stand til at skabe og lede en multidisiplinær ernæringsgruppe inden for klinisk arbejde, udvikling og forskning.
Ledelse
NNA ledes af professor Jörgen Larsson, Karolinska Institutet og professor Ingvar Bosaeus, Sahlgrenska Akademin og er arrangeret i tæt samarbejde med 9 vejledere. Desuden inviteres en række gæsteforelæsere med stor erfaring indenfor klinisk ernæring til at deltage i uddannelsesprogrammets møder.
Vejlederne
Arthur Revhaug, Tromsö
Elisabeth Rothenberg, Göteborg
Ann Ödlund Olin Stockholm
Tommy Cederholm, Uppsala
Lars Ellegård, Göteborg
Henrik Rasmussen, Aalborg
Jens R Andersen, København
Öivind Irtum, Tromsö
Mette Holst, Aalborg
Struktur
Uddannelsesprogrammet er opbygget af tre moduler:
- En grundlæggende uddannelse i klinisk ernæring og ernæringsrelateret cellebiologi, fysiologi og biokemi.
- En videnskabelig basisuddannelse som giver grundlæggende kompetencer for at gennemføre et klinisk studie. Undervejs i programmet kommer deltagerne selv til at gennemføre et klinisk studie.
- Et grundkursus i ledelse.
Programmet gennemføres i form af seks 3-dages møder over en toårig periode kombineret med selvstudier. Møderne vil foregå på skift i de nordiske lande.
De seks møder vil belyse klinisk ernæring fra et overordnet perspektiv med hovedvægt på forskellige temaer. Samtidigt vil der blive belyst aspekter omkring forsknings- og ledelsesspørgsmål i relation til det aktuelle videnskabelige projekt der fokuseres på.
Den videnskabelige uddannelse vil følge de kliniske studiers forskellige faser. Allerede ved det første møde identificeres områder som kan være egnede. De efterfølgende møder vil behandle centrale videnskabelige problemer ud fra hypotesen og ideens vej, via projektidé, studie og endelig, ved det sidste 3-dagesmøde, en sammenfatning og præsentation af de indsamlede data.
Ledelsesuddannelsen vil ligeledes følge de kliniske studiers forskellige faser og der lægges stor vægt på at få såvel store som små grupper med vejlederne, og uddannelsesprogrammets deltagere til at fungere.
Det første møde finder sted den 1.-3. oktober 2009 og programmet afsluttes i september 2011 ved ESPEN-mødet i Göteborg. Preliminære mødedatoer i 2010 er: 4.- 6. februar, 27.-29. maj, 28.- 30. oktober, 2011: 23.- 25. marts, 6.- 7. september.
Den gennemførte uddannelse kan give merit i form af forskeruddannelsespoint. Dette bedømmes af det respektive lands universitet. Deltagerne vil få et uddannelsesbevis efter gennemført uddannelse.
Deltagere
NNA uddannelsesprogram vil omfatte 20 deltagere. Hver deltager skal sammen med sin arbejdsgiver underskrive en kontrakt, som bekræfter at deltageren forpligter sig til at gennemføre hele uddannelsesprogrammet. Dette indebærer at alle deltagere i princippet skal deltage i alle møderne.
Omkostninger
NNA dækker omkostningerne til uddannelsen, kost og logi. Arbejdsgiveren/deltageren dækker for rejsen og arbejdstid i forbindelse med møderne.
Tilmelding
Der er ikke flere ledige pladser på dette kursus i 2009-2011.
Spørgsmål
Spørgsmål besvares af:
Marie Backman, Baxter Medical: marie_backman@baxter.com
Sofia F Emerius, Nestlé HealthCare Nutrition: sofia.emerius@se.nestle.com
Hélène Jansson, kurssekreterare, Karolinska Institutet: helene.jansson@ki.se
