Meningokokinfektion (epidemisk hjernehindebetændelse)

Disse oplysninger er alene henvendt til sundhedspersonale.

Information om vaccine mod hjernehindeinflammation forårsaget af meningokok C.

Meningokokinfektioner er relativt usædvanlige, men livstruende, sygdomstilstande, som kræver ekstra opmærksomhed på tidlige symptomer for hurtigt at kunne iværksætte den korrekte behandling.

Meningokokinfektioner forekommer over hele verden, men er mere almindelig i visse områder. Af og til opstår der mindre eller større udbrud, hvor flere personer bliver syge. En meningokokinfektion kan forårsage meningitis og/eller sepsis (septikæmi).

Der pågår et intensivt forskningsarbejde for at kunne forebygge disse alvorlige sygdomstilstande mere effektivt ved hjælp af vaccine. De vacciner, som har eksisteret et stykke tid, giver en relativt kortvarig beskyttelse og har ikke resulteret i en fuldt tilstrækkelig beskyttelse hos børn. Nu findes der dog en ny generation af vacciner, som er baseret på moderne teknologi, og som resulterer i høj immunitet og desuden stimulerer udvikling af en immunologisk hukommelse. Vaccinens egenskaber bevirker, at den kan anvendes allerede fra 2-måneders-alderen.

Meningokokinfektion forårsages af Neisseria meningitidis. Det er en gram-negativ bakterie forsynet med kapsel, som oftest forekommer i par (såkaldte diplokokker). Denne bakterie er i Europa årsag til ca. halvdelen af alle tilfælde af bakteriel meningitis. Meningokokbakterien har pilier (trådlignende udløbere), som muliggør vedhæftning til slimhinden.

Kun mennesker kan rammes af meningokokinfektioner eller være bærere af bakterien, da den forekommer i næsens og svælgets slimhinder. I hele befolkningen er 5-15 % raske bærere, men i vinterhalvåret kan dette tal nå op på 40 % hos visse grupper (f.eks. værnepligtige).¹

Meningokoksygdommen forekommer i to forskellige kliniske former, dels som meningitis, dels som sepsis, eller som en kombination af de to former. Meningitis er den almindeligste form og udgør ca. 80 % af tilfældene, mens fulminant sepsis, hvor forløbet er så hurtigt, at meningitis ikke når at udvikles, ses hos ca. 10 %.¹

• Til toppen

• Hvert år registreres der omkring 7.000 tilfælde af meningokoksygdom i Vesteuropa og omkring 3.000 tilfælde i USA.⁷
• I alt skyldes mere end 98 % af tilfældene af invasiv meningokoksygdom i verden en af serogrupperne A, B, C, W-135, X og Y.
• Serogruppe B og C er i øjeblikket den hyppigste årsag til meningokokinfektion i Australien,³ Canada,⁴ Sydamerika og Europa.⁵

Adapted from Stephens et al⁶

Meningokok C-sygdom: almindeligst hos små børn med en anden incidenstop hos teenagere

Aldersfordeling af dyrkningsbekræftede tilfælde af N. meningitidis af serogruppe C i alle rapporterende EU-IBIS-lande, 1999-2006 ⁶

Data derived from tables summarizintg the age distribution of culture confirmed N. meningitids of serogroup C in all reporting countrides by years, 1999-2006⁶

Bakteriel meningitis - en alvorlig trussel mod sundheden

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO)²

• udgør bakteriel meningitis stadig en alvorlig trussel mod verdenssundheden og forårsager årligt skønsmæssigt 170.000 dødsfald globalt.
• Trods adgang til antimikrobiel behandling og intensivpleje er dødsraten stadig 5-10 % i industrilandene. Den er endnu højere i udviklingslandene.
• Mellem 10 % og 20 % af dem, der overlever, udvikler varige følgetilstande såsom epilepsi, mental retardering eller døvhed.
• Tre arter, Haemophilus influenzae, Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis, står for de fleste tilfælde af bakteriel meningitis, som indtræffer efter neonatalperioden.
• Af disse er N. meningitidis den eneste bakterie, som kan fremkalde meningitisepidemier.
  

Neisseria meningitides - en mulig årsag til bakteriel meningitis

• Efter at der blev indført konjugatvacciner mod H. influenzae type b (Hib), blev N. meningitidis og S. pneumoniae de mest almindelige årsager til bakteriel meningitis i verden.²
• Incidensen af meningokoksygdom varierer fra meget sjælden til over 1.000 tilfælde pr. 100.000 personer hvert år.²
• Neisseria kan inddeles i mindst 13 serogrupper, hvoraf A, B, C, W-135, X og Y står for næsten alle sygdomstilfælde.
• Den mest moderne måde at forebygge meningokok C-infektion på er aktiv immunisering med konjugatvacciner mod meningokok C.⁷
  
  

• Til toppen

Trods adækvat antibiotikabehandling og intensivpleje er dødeligheden ved meningokokinfektion ca. 10 % i den vestlige verden. Hos dem, som rammes af meningokoksepsis, rapporteres det, at dødeligheden kan ligge over 40 %. Hos 11-19 % af dem, som overlever en meningokokinfektion, ses komplikationer i form af f.eks. neurologiske funktionsnedsættelser som døvhed og epilepsi. Ved hudblødninger med efterfølgende nekroser forårsaget af koagulationsforstyrrelser kan plastikkirurgiske indgreb eller amputationer blive nødvendige.¹

• Til toppen

Meningokokinfektion omfattes af smittebeskyttelseslovgivningen og klassificeres som en samfundsfarlig sygdom. Ved mistanke om eller konstatering af tilfælde skal smittebeskyttelseslægen derfor kontaktes med det samme. Det er vigtigt at sprede oplysninger og opfordre til skærpet opmærksomhed på symptomer og tegn, som kan tale for en meningokokinfektion i den syges omgivelser. Samtidig vurderes det, om der er grund til at give antibiotikaprofylakse til nærkontakter. Familiekontakter eller tilsvarende kontakter behandles i dag sædvanligvis med ciprofloxacin i engangsdosis. Kommer der flere tilfælde, kan det blive aktuelt at overveje vaccination i samråd med smittebeskyttelseslægen. Vaccination kan ikke erstatte antibiotikaprofylakse, da effekten af vaccinationen kommer for sent til at forhindre sekundære tilfælde i nærmiljøet. Derimod er vaccination den eneste måde at forhindre en yderligere spredning i samfundet på ved en begyndende epidemi.

• Til toppen

Meningitis er en betændelse i de væv, som omgiver hjerne og rygmarv. Vævene, som omgiver hjernen, udgøres af de tre hjernehinder pia mater (den bløde hjernehinde), arachnoidea (spindelvævshinden) og dura mater (den hårde hjernehinde).

Meningitis kan forårsages af forskellige mikroorganismer såsom virus og bakterier. Viral meningitis er mest almindelig. Nedenfor angives nogle årsager til henholdsvis viral og bakteriel meningitis.

Viral meningitis
Meningitis forårsaget af virus er almindeligvis mindre farlig end bakteriel meningitis. Visse virus, sædvanligvis Herpes simplex type 1 og TBE, kan dog give anledning til et sygdomsbillede med involvering af hjernen (såkaldt encephalitis) med risiko for varige men.

Bakteriel meningitis
Sygdomsforløbet er sædvanligvis hurtigere og mere akut ved bakteriel meningitis end ved viral meningitis, selvom det af og til kan være vanskeligt at skelne mellem bakteriel og viral meningitis ud fra de kliniske symptomer. Bakteriel meningitis er altid meget mere alvorlig, og en forsinkelse i behandlingen øger risikoen for varige hjerneskader eller død. Bakteriel meningitis kan trods hurtig behandling alligevel føre til varige skader (20-30 %) eller dødelig udgang (10-30 %).

• Til toppen

Meningokokbakterier overføres via dråbeinfektion med spyt eller ved direkte kontakt mellem inficerede personer (også raske bærere), bl.a. ved kys eller ved at benytte samme glas. Meningokokker overlever meget kort tid uden for menneskekroppen, og derfor bliver smitten ikke tilbage i et rum, hvor en syg person tidligere har befundet sig.

Meningokokbakterien koloniserer næse og svælg og kan derefter penetrere slimhinderne og på den måde nå blodbanen. Hvis bakterierne passerer blod-/hjernebarrieren, giver det anledning til meningitis. Hvis bakterierne deler sig hurtigt i blodbanen, kan det forårsage sepsis.

• Til toppen

Inkubationstiden er 2-10 dage, men sygdommen viser sig normalt inden for 4 døgn. Fra de første symptomer viser sig, kan voksne blive alvorligt syge inden for 1 døgn, men forløbet kan være endnu hurtigere hos børn. Da sygdomsbilledet varierer fra indledende milde symptomer til en fulminant alvorlig sygdom, skal der omgående ske en lægelig bedømmelse, så snart der er mistanke om meningitis.

• Til toppen

De fleste, som rammes af meningokoksygdom, er tidligere helt raske og mangler risikofaktorer for at blive syge. Visse faktorer er dog kendt for at medføre en øget sygdomsrisiko.

• Infektionen kan opstå året rundt, men risikoen for at blive syg er størst i vinterhalvåret.
• Meningokokinfektioner forekommer i alle aldre, men børn under 5 år rammes hyppigst. Infektionen er mere almindelig hos mindre børn, fordi de endnu ikke har et fuldt udviklet immunforsvar. Der er også øget risiko hos teenagere, sandsynligvis på grund af en ændret social adfærd med tætte og nære kontakter.
• En tæt og nær kontakt med mange mennesker (f.eks. under militærtjeneste og i daginstitutioner) er en kendt social risikofaktor.
• Rygere samt børn, som udsættes for passiv rygning, løber en større risiko for at blive ramt. Dette skyldes sandsynligvis skader på lokale beskyttende faktorer som slimhinder og fimrehår.
• Der er øget risiko efter visse infektioner, som skader slimhinderne, f.eks. influenza og mykoplasma.
• En anden risikogruppe er personer, som mangler milten (aspleni), eller som har nedsat immunforsvar, f.eks. på grund af komplementmangel.

Forskellige undergrupper (subtyper) blandt meningokokkerne har varierende evne til at give anledning til sygdom (virulens). Blandt de forskellige serogrupper er der undergrupper med en mere udtalt evne til at forårsage sygdom (hypervirulens). Dette er blandt andet registreret for visse subtyper af serogruppe C i en del europæiske lande, hvor der er rapporteret om et øget antal sygdomstilfælde med høj dødelighed.¹

Hvorfor bliver ikke alle smittede syge?
En person, som er kommet i kontakt med meningokokbakterier, kan blive smittet uden at blive syg. Man er da en såkaldt rask bærer. Bakterierne findes da på slimhinderne i næse og/eller svælg. Denne kolonisering af slimhinderne aktiverer kroppens immunforsvar, og på den måde forhindres det, at der opstår infektion. Den på denne måde fremkomne naturlige immunitet udvikles gradvist i de to første uger, man er bærer. Derefter er det usædvanligt, at netop den meningokokstamme, man er bærer af, fører til infektion hos bæreren. Man er ofte bærer i en periode på 6-12 måneder. Den fremkomne immunitet bevares i nogle år. Derefter er man igen modtagelig for den specifikke bakteriestamme, man tidligere var bærer af.

Feber	Hovedpine	Nakkestivhed	Lysfølsomhed	Muskelsmerter

• Til toppen

Symptomerne ved en meningokokinfektion kan mange gange være ukarakteristiske og let forveksles med symptomer på influenza. Sygdommen progredierer oftest hurtigt med feber, hovedpine og påvirket almentilstand. Andre symptomer kan også forekomme såsom diarré, opkastning, krampe, nedsat bevidsthed og udslæt/hudblødninger.

Hos spædbørn kan man ud over de allerede nævnte symptomer se dårlig appetit, udbulende fontanelle ved forhøjet intrakranielt tryk, skærende gråd og/eller påvirkning af vejrtrækning.

• Til toppen

Udslæt i form af hudblødninger er almindeligt ved meningokokinfektioner og ses i godt halvdelen af tilfældene. De kan være 1-2 millimeter i diameter og ligne små røde, af og til sortlilla, udslæt (petekkier). Udslættet kan blive væsentligt større og minde om blå mærker (ekkymose). Hvis blødningerne hurtigt tager til i størrelse og udbredelse, kaldes det purpura fulminans. Hudblødningerne skyldes, at der frigives endotoksiner fra meningokokbakterier, som bliver nedbrudt. For at opdage udslættet tidligt er det vigtigt at undersøge hele huden nøje ved uklar febersygdom.

• Til toppen

Meningokokinfektioner kan have et hurtigt forløb med dødelig udgang. Derfor er en hurtig diagnose og behandling af yderste vigtighed for at forhindre neurologiske skader og dødsfald. Ved mistanke om meningitis udføres lumbalpunktur, hvorefter væsken sendes til mikroskopi og kemisk analyse for at understøtte bedømmelsen af, om tilstanden skyldes bakterier eller virus. Samtidig udføres også bakteriedyrkning af væske og blod samt af prøver fra svælg og nasopharynx.

• Til toppen

Patienter med meningokokinfektion behandles almindeligvis på intensivafdeling. Ved klinisk mistanke om meningokokinfektion skal intravenøs antibiotikabehandling iværksættes uden ophold. Til patienter med mistanke om meningokoksygdom bør der om muligt gives en første antibiotikadosis inden transport til andet sygehus. Inden der foreligger dyrkningssvar med resistensbestemmelse, indledes antibiotikabehandlingen almindeligvis med et moderne cefalosporinpræparat (cefotaxim eller ceftriaxon). Dette sker for at dække andre mulige årsager til bakteriel meningitis. Hvis der påvises meningokokker, ændres behandlingen i de fleste tilfælde til intravenøs penicillin (bensylpenicillin).

• Til toppen

• Den mest moderne måde at forebygge meningokok C-infektion på er aktiv immunisering med konjugatvacciner mod meningokok (MCC), såsom Baxters NeisVac-C.
• Monovalente konjugatvacciner mod gruppe C blev for første gang introduceret i Storbritannien i 1999 og er nu almindelig i andre europæiske lande, Canada og Australien. Konjugatvacciner mod gruppe C introduceres nu også i nogle latinamerikanske lande.
• Incidenstallene for sygdom forårsaget af meningokokker af serogruppe C i lande, som har indført rutinemæssig MCC-vaccination, faldet kraftigt.
  

• Til toppen

I de senere år har man udviklet en ny type vaccine, en såkaldt konjugatvaccine. Denne vaccinetype består af en sukkerkomponent (polysakkarid) fra bakteriens kapsel, som er koblet (konjugeret) til et æggehvidestof (protein). Fordelene ved denne type vaccine er, at også de mindste børns ellers umodne immunforsvar stimuleres, samt at det giver langvarig beskyttelse. Teknikken med konjugerede vacciner er tidligere anvendt ved fremstilling af vaccinen mod Haemophilus influenzae type b-infektion, som i dag indgår i det svenske børnevaccinationsprogram.⁷

Er der konjugerede meningokokvacciner i Danmark?
Ja, en af disse vacciner er NeisVac-C, en konjugeret meningokok serogruppe C-polysakkaridvaccine. Denne vaccine fremstilles af Baxter. Indikationen for NeisVac-C er aktiv immunisering af børn på over 2 måneder, unge og voksne til forebyggelse af infektionssygdom forårsaget af Neisseria meningitidis serogruppe C.

• Til toppen

Udmærkede antistofniveauer i alle aldersgrupper

• Højt antistofniveau efter 1 dosis hos spædbørn ^8-11
• 99-100 % beskyttelse (SBA =8) efter 2 doser hos spædbørn^8-12
• 100 % beskyttelse (SBA =8) efter 1 dosis hos småbørn¹³
• Giver højt antistofniveau både som priming-^{11, 14, 15, 16}og
  boostervaccine^{10, 15, 16}
• God beskyttelse hos voksne^{17, 18}

Administration sammen med andre vacciner

• NeisVac-C kan gives sammen med et stort udvalg af de almindelige børnevacciner (difteri-, tetanusvaccine, acellulær pertussis-vaccine, konjugatvaccine mod Haemophilus influenzae b, inaktiveret poliovaccine, mæslinge-, fåresyge-, rubella-vaccine samt 7- og 10-valente konjugatvacciner mod pneumokokker)²⁰

Praktisk produktpræsentation og opbevaring

• Forfyldt sprøjte med engangsdosis
• Holdbar i 42 måneder ved 2° C til 8° C²⁰
• I holdbarhedsperioden på 42 måneder kan NeisVac-C opbevares ved rumtemperatur på op til 25° C i 9 måneder²⁰
  

1. Rosenstein NE, Perkins BA, Stephens DS, Popovic T, Hughes JM. Meningococcal disease. N Engl J Med, 2001; 344: 1378-88.
2. Verdenssundhedsorganisationen (WHO).www.who.int/immunization/topics/meningitis/en/index.html, tilgået den 25. marts 2010.
3. National Health and Medical Research Council. The Australian Immunisation Handbook, 9. oplag, 2008. Tilgængelig på http://www.immunise.health.gov.au/, tilgået den 4. november 2008.
4. Public Health Agency of Canada. Canadian Immunization Guide, 7. oplag, 2006. Tilgængelig på http://www.phac-aspc.gc.ca/publicat/cig-gci/p04-meni-eng.php, tilgået den 6. november 2008.
5. European Surveillance Network for Invasive Bacterial Diseases (EU-IBIS). www.euibis.org
6. EU-IBIS Network. Age distribution of culture confirmed Neisseria meningitidis cases of serogroup C in all reporting countries by year, 1999¬2006, http://www.euibis.org/php/meningo_age_chart.php?item=serogroupc&country=All+countries#table, tilgået den 16. juni 2008.
7. Granoff DM, Harrison LH, Borrow R. Meningococcal vaccines. In: Plotkin, ed. Vaccines: Elsevier; 2008
8. Borrow R, Goldblatt D, Finn A, et al. Immunogenicity of, and immunologic memory to, a reduced primary schedule of meningococcal C-tetanus toxoid conjugate vaccine in infants in the United Kingdom. Infect Immun 2003;71:5549-55.
9. Southern J, Crowley-Luke A, Borrow R, Andrews N, Miller E. Immunogenicity of one, two or three doses of a meningococcal C conjugate vaccine conjugated to tetanus toxoid, given as a three-dose primary vaccination course in UK infants at 2, 3 and 4 months of age with acellular pertussis-containing DTP/Hib vaccine. Vaccine 2006;24:215-9.
10. Richmond P, Borrow R, Findlow J, et al. Evaluation of De-O-acetylated meningococcal C polysaccharide-tetanus toxoid conjugate vaccine in infancy: reactogenicity, immunogenicity, immunologic priming, and bactericidal activity against O-acetylated and De-O-acetylated serogroup C strains. Infect Immun 2001;69:2378-82.
11. Southern J, Borrow R, Andrews N, et al. Immunogenicity of a reduced schedule of meningococcal group C conjugate vaccine given concomitantly with the Prevenar and Pediacel vaccines in healthy infants in the United Kingdom. Clin Vaccine Immunol 2009;16:194-9.
12. Tejedor JC, Moro M, Ruiz-Contreras J, et al. Immunogenicity and reactogenicity of primary immunization with a hexavalent diphtheria-tetanus-acellular pertussis-hepatitis B-inactivated polio-Haemophilus influenzae type B vaccine coadministered with two doses of a meningococcal C-tetanus toxoid conjugate vaccine. Pediatr Infect Dis J 2006;25:713-20.
13. Richmond P, Borrow R, Goldblatt D, et al. Ability of 3 different meningococcal C conjugate vaccines to induce immunologic memory after a single dose in UK toddlers. J Infect Dis 2001;183:160-3.
14. Tejedor JC, Moro M, Merino JM, et al. Immunogenicity and reactogenicity of a booster dose of a novel combined Haemophilus influenzae type b-Neisseria meningitidis serogroup C-tetanus toxoid conjugate vaccine given to toddlers of 13-14 months of age with antibody persistence up to 31 months of age. Pediatr Infect Dis J 2008;27:579-88.
15. Diez-Domingo J, Cantarino MV, Torrenti JM, et al. A randomized, multicenter, open-label clinical trial to assess the immunogenicity of a meningococcal C vaccine booster dose administered to children aged 14 to 18 months. Pediatr Infect Dis J 2010;29:148-52.
16.Diez-Domingo J, Cantarino MV, Torrenti JM, et al. Antibody persistence 12 months after a booster dose of meningococcal-C conjugated vaccine in the second year of life. Pediatr Infect Dis J 2010;29:(på tryk).
17. Richmond P, Goldblatt D, Fusco PC, et al. Safety and immunogenicity of a new Neisseria meningitidis serogroup C-tetanus toxoid conjugate vaccine in healthy adults. Vaccine 2000;18:641-6.
18. Southern J, Deane S, Ashton L, et al. Effects of prior polysaccharide vaccination on magnitude, duration, and quality of immune responses to and safety profile of a meningococcal serogroup C tetanus toxoid conjugate vaccination in adults. Clin Diagn Lab Immunol 2004;11:1100-4.

• Til toppen