Hvorfor vaccination?
Disse oplysninger er alene henvendt til sundhedspersonale.
På denne side:
Vaccination er en af de mest effektive og omkostningsbesparende foranstaltninger, som kan beskytte borgerne og samfundet mod alvorlige sygdomme. Vacciner gives til raske personer for at forebygge sygdom og forhindre smittespredning og på den måde sænke sygeplejeomkostningerne.1
Siden man opdagede vaccinationer for 200 år siden, har arbejdet med at styrke immunforsvaret vist sig at være den bedste og mest succesrige måde at mindske dødeligheden i verden udover at sikre adgangen til rent drikkevand. Vaccine redder hvert år livet for 2,5 millioner børn. Takket være vacciner er det lykkedes at udrydde kopper og i visse områder også polio og mæslinger. I alt har målrettede vaccinationskampagner i perioden 2000 til 2007 været med til at mindske antallet af dødsfald som følge af mæslinger med 74 procent globalt set, fra 750.000 dødsfald til 197.000 dødsfald. Med en fortsat indsats og tilstrækkelige økonomiske ressourcer tror WHO, at vacciner kan redde yderligere 10 millioner liv i de næste 10 år.2
Vacciner, som anvendes til bred almenvaccination, er yderst effektive til at forebygge sygdomme. De beskytter ikke bare de direkte vaccinerede, men kan også blokere for spredning til de personer i omgivelserne, som ikke er vaccineret, såkaldt flokimmunitet.
De gode eksempler
Vaccination – turbo for immunsystemet
Vaccination stimulerer kroppens eget immunforsvar, så det kan bekæmpe eventuelle sygdomsangreb. Dette sker ved, at der dannes antistoffer, og der opbygges en immunologisk hukommelse som beredskab ved fremtidig virus- eller bakteriesmitte. En del vacciner fremstilles af hele bakterier eller virus eller visse dele af disse organismer. Andre vacciner kan bestå af viruslignende partikler (såkaldte VLP-vacciner), som efterligner det rigtige virus, men ikke indeholder noget genetisk materiale, som risikerer at forårsage infektioner. Generelt fremstilles vaccinerne, så de ikke kan forårsage sygdom, men kun stimulerer en hensigtsmæssig og beskyttende immunreaktion.
Udvikling af nye vacciner
Der skal omfattende forskning til for at udvikle en ny vaccine. Processen med at teste, vurdere og få godkendelse fra myndigheder frem til produktion er kompliceret, tidskrævende og omkostningstung. I gennemsnit regner man med, at det tager ca. 18 år, koster over 3,5 milliarder kroner og kræver test på titusinder af mennesker at udvikle en ny og sikker vaccine med høj beskyttelsesgrad. Af denne tid og disse ressourcer lægges en stor del i kvalitetstestning og produktionskontrol for at sikre, at vaccinen holder den højest mulige standard. Fremstillingen af vacciner er yderst kompliceret og kan tage flere måneder, af og til over et år.
Et særligt vigtigt træk ved vacciner er, at man behandler raske individer, ofte hele årgange af små børn. Der stilles derfor større krav til klinisk dokumentation af vaccinernes sikkerhed og fravær af alvorlige bivirkninger sammenlignet med mange andre lægemidler. Hvis man f.eks. har en alvorlig sygdom, og der er et lægemiddel, som kan afhjælpe denne sygdom, er man parat til at acceptere visse – af og til alvorlige – bivirkninger ved selve behandlingen. Det gælder ikke for vacciner. Når man skal beslutte, hvad der skal indgå i nationale vaccinationsprogrammer, er et vigtigt udgangspunkt derfor, at offentligheden skal føle sig tryg ved de vacciner, samfundet tilbyder.
Mange års investeringer i forskning og udvikling, især i medicinalvirksomhederne, har resulteret i vacciner mod over 25 infektionssygdomme. I de sidste 30 år har forskerne kunnet fremvise yderligere banebrydende gennembrud, som har fremskyndet vaccineudviklingen, ved at udnytte ny viden om bioteknik, genetisk afkodning og it. Som følge af dette har medicinalvirksomhederne for nylig introduceret et antal nye vacciner mod livmoderhalskræft (humant papillomvirus), meningokokinfektion, influenza med pandemipotentiale, pneumokoksygdomme, rotavirusdiarré og varicella zoster-virus, som bl.a. forårsager skoldkopper og helvedesild.
