Hæmodialyse (HD)

Hæmodialyse (HD)

Disse oplysninger er alene henvendt til sundhedspersonale.

Behandling til patienter med kronisk nyresygdom, som vælger at få behandling på sygehus eller dialysecenter.

Ved hæmodialyse, også kaldet bloddialyse, renses kroppen for affaldsstoffer og overskudsvæske ved, at blodet filtreres gennem et dialysefilter i en dialysemaskine. Behandlingen udføres sædvanligvis 3-5 gange om ugen på sygehus eller på et dialysecenter. Hver behandling tager 3-5 timer.

AV-fistel
For at kunne rense blodet skal man have adgang til et kraftigt blodkar. En kirurg opererer derfor en vene og en arterie sammen i over- eller underarmen, så der dannes et kraftigere kar – en AV-fistel. Denne operation planlægges i god tid, inden patienten efter planen skal starte i dialyse.

Centralt dialysekateter (CDK)
Et centralt dialysekateter er en blød plastslange, som ved et mindre indgreb lægges ind i et stort kar, normalt på halsen eller i lysken. Et CDK kan anvendes, hvis AV-fistlen ikke er færdigudviklet ved dialysestart, eller hvis patienten har behov for kortvarig dialysebehandling.

Hvordan påvirkes patientens liv af hæmodialyse på sygehus?
Hæmodialyse er en effektiv metode til hurtigt at rense blodet. Behandlingen tager relativt kort tid, hvilket gør, at den af og til kan være anstrengende for kroppen. Mellem hver behandling samles der overskudsvæske og affaldsstoffer i kroppen. Hvis patienten arbejder, skal arbejdstiderne passes ind efter skemaet til dialysebehandlingerne på sygehuset.

Produkter

Klik her for at få yderligere oplysninger om vores produkter til behandling af kronisk nyresvigt.