Vaccine mod meningokokker

Om meningokokinfektion (epidemisk hjernehindebetændelse)

Udbredelse af meningokoksygdom

  • Hvert år registreres der omkring 7.000 tilfælde af meningokoksygdom i Vesteuropa og omkring 3.000 tilfælde i USA.1
  • I alt skyldes mere end 98 % af tilfældene af invasiv meningokoksygdom i verden en af serogrupperne A, B, C, W-135, X og Y.
  • Serogruppe B og C er i øjeblikket den hyppigste årsag til meningokokinfektion i Australien,2 Canada,3 Sydamerika og Europa.4


Adapted from Stephens et al5


Meningokok C-sygdom: almindeligst hos små børn med en anden incidenstop hos teenagere

Aldersfordeling af dyrkningsbekræftede tilfælde af N. meningitidis af serogruppe C i alle rapporterende EU-IBIS-lande, 1999-20066



Data derived from tables summarizintg the age distribution of culture confirmed N. meningitids of serogroup C in all reporting countrides by years, 1999-20066

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, smitteveje og smittespredning

Meningokokken, Neisseria meningitidis, er en bakterie, som ret ofte kan påvises i svælget, også hos helt raske personer. Der er forskellige grupper (A,B,C,Y og W). Kun meget for af de smittede bliver syge.

Bakterien inficerer kun mennesker. Smitstoffet spredes ved tæt kontakt, som regel som en luftbåren dråbeinfektion, til de øvre luftveje. Til trods for, at der er mange, som bliver udsat for smitten og også bliver smittebærere omkring tilfælde af meningokoksygdom, er det alligevel usædvanligt med kliniske sekundærtilfælde, som kan knyttes direkte til indekspatienten.

Inkubationstiden hos dem, der bliver syge, er 2-3 døgn.

Symptomer, komplikationer, behandling og diagnostik

Meningokoksygdommen er en akut indsættende febersygdom, der normalt giver hjernehindebetændelse med svær hovedpine, opkastning og nakkestivhed. Patienten er ofte omtåget og forvirret, og sygdommen kan i alvorlige tilfælde føre til bevidstløshed. Den alvorligste form kendetegnes af blodforgiftning (sepsis) med hudblødninger og faldende blodtryk. Disse patienter skal omgående behandles på sygehus.

Bakterien er følsom over for antibiotika. Efter overstået behandling bliver de fleste raske, men patienter, som har svær hjernehindebetændelse, kan nogle gange få varige skader på hjernen og nervesystemet. Også andre organer kan blive skadet. Diagnosen stilles som regel ved dyrkning, og bakterierne påvises i reglen fra blod eller rygmarvsvæske. En anden mulighed for diagnostik er påvisning af bakterie-DNA med PCR-teknik

Almindelige forebyggende foranstaltninger

Der findes vaccine, som beskytter mod meningokokker fra grupperne A, C, Y samt W-135. Den gives især ved rejser til områder med igangværende høj sygelighed/epidemi. Den har dog en relativt kortvarig beskyttende virkning.
I Norge bliver de fleste personer syge af meningokok gruppe B, som der endnu ikke er nogen virksom vaccine imod.

Foranstaltninger ved indtrufne tilfælde og/eller udbrud

Meningokokinfektion er ifølge smittebeskyttelsesloven en anmeldelsespligtig sygdom, og indtrufne tilfælde anmeldes til smittebeskyttelseslængen i landstinget og Smittskyddsinstitutet (SMI).

På grund af sygdommens alvorlige konsekvenser bør smittebeskyttelses-
lægen kontaktes telefonisk i tilfælde af meningokoksygdom.

  • Nære kontakter til den syge, hovedsageligt familiemedlemmer, får ofte forebyggende antibiotika for at forhindre, at de bliver syge. I særlige tilfælde (f.eks. lejrdeltagere, militærforlægninger) kan flere personer få antibiotika forebyggende. Vaccination kan også blive aktuel.
  • Personer, som i den seneste uge har været i kontakt med patienten, skal være opmærksomme på symptomer på meningokokinfektion. Ved feber og/eller forkølelsessymptomer eller tegn på "maveinfluenza" bør man omgående søge læge.

Referencer

1.Granoff DM, Harrison LH, Borrow R. Meningococcal vaccines. In: Plotkin, ed. Vaccines: Elsevier; 2008.
2.National Health and Medical Research Council. The Australian Immunisation Handbook, 9:e upplagan, 2008. Tillgänglig på http://www.immunise.health.gov.au, åtkomst den 4 november 2008.
3.Public Health Agency of Canada. Canadian Immunization Guide, 7:e upplagan, 2006. Tillgänglig på http://www.phac-aspc.gc.ca/publicat/cig-gci/p04-meni-eng.php, åtkomst den 6 november 2008.
4. European Surveillance Network for Invasive Bacterial Diseases (EU-IBIS). www.euibis.org
5. Stephens DS, Greenwood B, Brandtzaeg P. Epidemic meningitis, meningococcaemia, and Neisseria meningitidis. Lancet 2007;369:2196-210.
6. EU-IBIS Network. Age distribution of culture confirmed Neisseria meningitidis cases of serogroup C in all reporting countries by year, 1999¬2006, http://www.euibis.org/php/meningo_age_chart.php?item=serogroupc&country=All+countries#table, åtkomst den 16 juni 2008.