Virksomhed

Baxter er en global, alsidig medicinalvirksomhed, der udvikler specialiserede behandlingsmetoder og lægemidler, som redder og forbedrer liv. Vores produkter anvendes til behandling af alvorlige og livstruende sygdomme som hæmofili, immundefekt/autoimmune sygdomme, infektionssygdomme, nyresygdomme, traumer og andre kroniske og akutte medicinske tilstande.
Vi anvender vores unikke kombination af ekspertise inden for medicinteknologi, bioteknologi og lægemidler til at udvikle behandlinger til patienter over hele verden.

Kombinationen af bredde og specialisering skaber innovation inden for mange behandlingsområder. Baxter har seks vidensområder, som giver virksomheden konkurrencefordele og unikke muligheder for at udvikle produkter og tjenester. Disse består i plasmabaserede og rekombinante behandlinger, systemer til administration af lægemidler, hardware- og softwaredesign, medicinske plastre, intravenøse opløsninger og sterilisering.

Vi har egne afdelinger og produktionsanlæg i 62 lande og har vores hovedkontor i Deerfield uden for Chicago. Globalt har koncernen 49.600 medarbejdere, heraf ca. 215 i Norden og 36 i Danmark. Omsætningen var på 12,8 milliarder dollars, og investeringerne i forskning og udvikling var på 915 millioner dollars i 2010.

Baxter er en global markedsleder, hvor 70 % af salget stammer fra produkter med markedsledende positioner. Over 60 % af omsætningen dannes uden for USA. Europa er en vigtig region med 14.700 medarbejdere, tre forsknings-
centre og 20 produktionsanlæg.