The Baxter International Foundation

Virksomhedsidé

The Baxter International Foundation, den filantropiske gren af Baxter International Inc., hjælper organisationer med at gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt for mennesker, som lever i udsatte situationer. Fonden blev stiftet i 1981. I 2002 besluttede man, at fonden helt skulle rettes mod at gøre direkte sundhedsydelser mere tilgængelige, især for personer, som af økonomiske årsager har svært ved at få adgang til sundhedsvæsenet.

Over hele verden stiger behovet for sundhedsydelser som følge af begrænsede statslige og kommunale bevillinger, utilstrækkelige forsikringer, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Samtidig rammes mange sygdomsbekæmpende foreninger af nedskæringer i budgetter og personale og må kæmpe for at opfylde de behov, de dagligt stilles over for.

The Baxter International Foundation kan via sit bidragsprogram finansiere initiativer, som har til formål at forbedre tilgængelighed, kvalitet og omkostningseffektivitet af direkte sundhedsydelser. I fondens definition af sundhedsydelser indgår tandpleje, psykiatrisk pleje, misbrugspleje og pleje af handicappede samt pleje af børn og voksne, som har været udsat for vold i hjemmet eller seksuelle overgreb.

Organisationer, som har programmer eller forslag, der stemmer overens med The Baxter International Foundations prioriteringer, kan ansøge om bidrag. Projekter, som støttes lokalt af Baxter, har fortrinsret. Hvis du ikke ved, om dit projekt falder inden for rammerne af vores retningslinjer, er du velkommen til først at kontakte fonden via e-mail på fdninfo@baxter.com eller kontakte Baxter i Danmark.

(Husk, at oplysninger, som sendes over internettet, ikke er garanteret fortrolige).

Hvilke oplysninger skal indgå i en ansøgning til The Baxter International Foundation?

I 2010 skal en fuldstændig ansøgning indleveres inden følgende dato:

  • Første kvartal - sidste dato 21. januar 2010
  • Andet kvartal - sidste dato 13. april 2010
  • Tredje kvartal - sidste dato 13. juli 2010
  • Fjerde kvartal - sidste dato 29. september 2010


Der kræves ingen særlig ansøgningsblanket, men alle ansøgninger skal indeholde følgende oplysninger:

  • Organisationens fuldstændige juridiske navn, fuldstændig postadresse, telefonnummer, faxnummer, kontaktpersonens navn og e-mail-adresse.
  • Hvis aktuelt, en beskrivelse af organisationens relation med Baxter lokalt.
  • En kortfattet, men fuldstændig, beskrivelse af organisationen og dens formål, historie, ledelse, program og aktiviteter.
  • En beskrivelse af det specifikke formål med det bidrag, der ansøges om, og hvordan projektet stemmer overens med The Baxter International Foundations prioriteringer.
  • Oplysninger om det beløb, som ønskes, i amerikanske dollar, samt for hvilken periode bidraget ønskes.
  • En plan over, hvordan programmet eller tjenesterne skal finansieres, når støtten fra The Baxter International Foundation er ophørt.
  • En plan for måling af resultater, rapportering af periodiske fremskridt samt afsluttende evaluering.
  • Finansielle oplysninger, herunder organisationens komplette, aktuelle driftsbudget samt budgettet for det foreslåede projekt.
  • En liste over indtægtskilder og beløb, inkl. støtte fra virksomhedsdonorer, fonde, stat, kommune og landsting, både aktuelt og kommende, for organisationen i sin helhed og for det foreslåede projekt.
  • Reviderede regnskaber for det seneste regnskabsår samt de to foregående (tre år i alt).
  • Organisationer i USA: En kopi af organisationens attest på skattefritagelse fra Internal Revenue Service som en organisation, der er klassificeret som 501c3 eller tilsvarende. Organisationer uden for USA: En kopi af organisationens attest på skattefritagelse som almennyttig forening fra lokal eller national myndighed. Organisationer uden for USA får en supplerende ansøgningsblanket i forbindelse med den første gennemgang af ansøgningen.
  • En liste over bestyrelsesmedlemmerne samt deres privatadresser og medlemskab. Se oplysninger om " Overensstemmelse" nedenfor.*
  • En liste over de fem højst betalte ansatte med navn og privatadresse.*

Bevilling af bidrag godkendes endegyldigt af fondens bestyrelse, som træder sammen en gang i kvartalet.

* Indsend venligst disse oplysninger elektronisk i et Excel-regneark. Husk, at oplysninger, der sendes via e-mail, ikke er garanteret fortrolige. Du kan sende en kopi af regnearket til os på cd eller diskette.

Postadresse:
The Baxter International Foundation
One Baxter Parkway DF2-2E
Deerfield, IL 60015-4625
USA
Tlf.: +1 847 948 4605

The Baxter International Foundation bevilger ikke bidrag til følgende

  • Indsamlingskampagner (herunder henvendelser om alle typer infrastruktur, udstyr, køretøjer osv.).
  • Organisationer eller programmer, som er rettet mod en specifik sygdom.
  • Studiebidrag eller løbende stipendier til videregående uddannelse.
  • Uddannelsesinstitutioner, undtagen i tilfælde, hvor et bidrag fra fonden vil bidrage til at opnå andre mål, f.eks. udbygning af offentlige sundhedstjenester eller øget kompetence og tilgængelighed hos offentlige sundhedsinstitutioner i områder, hvor der findes Baxter-enheder.
  • Støtte til den ordinære drift eller hjælp til organisationen for at udføre sine aktiviteter.
  • Sygehuse.
  • Privatpersoner, herunder stipendier til privatpersoner.
  • Lobbyvirksomhed og politiske organisationer.
  • Aviser, fagtidsskrifter, dokumentar-, film-, video-, radio- eller webproduktioner.
  • Velgørenhedsrejser.
  • Organisationer, som ansøger om rejsebidrag til enkeltpersoner eller grupper, velgørenhedsrejser eller konferencer.
  • Organisationer, som ansøger om bidrag til annoncering, billetter til middagsarrangementer, goder, sociale arrangementer og indsamlingskampagner, sponsorering og markedsføringsmateriale.
  • Organisationer, som har en begrænset kreds af tilhængere, såsom broderskaber, veteranforeninger eller religiøse organisationer.
  • Forskning.