De norske helseregioners indkøbscentral HINAS har indgået en aftale med Baxter, der indebærer en historisk omlægning af, hvordan blodplasma håndteres i Norge.
Allerød, 10. juni 2009 – Fra 1. juli indkøber, opsamler og henter Lægemiddel- og medikoteknikvirksomheden Baxter blodplasma fra samtlige 60 blodbanker i Norge og sender det til virksomhedens fraktioneringscentral i Østrig, hvor blodplasmaet præpareres. Herefter kan hospitaler i Norge og resten af Europa købe de plasmaprodukter, de har brug for, hos Baxter.
”Med andre ord bliver goderne fordelt: Det plasma, som norske blodbanker har i overskud, kan andre europæiske blodbanker anvende, og omvendt”, siger afdelingsoverlæge ved afdelingen for immunologi og transfusionsmedicin på Ullevål universitetssygehus Hans Erik Heier.
Med det nye system får norske patienter lige så sikre blodplasmaprodukter som de øvrige europæiske lande. Norges fremtidige forsyning af plasmabaserede lægemidler til anvendelse inden for traumekirurgi, behandling af immunforsvarssygdomme samt neurologiske sygdomme, hæmofili og blødersygdomme, er således sikret.
Sikrer behovet
Hvert år producerer de norske blodbanker tilsammen 50 ton blodplasma, hvoraf der produceres 140 kilo immunglobulin. Forbruget af immunglobulin er steget betragteligt de seneste år, og i Norge er der årligt brug for 160-170 kilo.
”Ikke fordi der bliver flere patienter, men fordi det bruges oftere til behandling. Norge har ikke donorer nok til at imødegå behovet og har derfor været nødsaget til at købe de ekstra kilo hos andre EU-godkendte forhandlere”, fortæller Heier. Ifølge Heier vil hverken patienter eller sundhedspersonale mærke, at Norge nu bliver en del af det verdensomspændende marked for blodplasma.
Giver større åbenhed
Tre tilbudsgivere deltog i udbuddet, men Baxter afgav det bedste tilbud mht. pris, leveringssikkerhed, produktudvalg og dokumentation. Kontrakten er på to år, med mulighed for to års forlængelse.
”Fordelene ved omlægningen er øget konkurrence på markedet, større grad af objektivitet og mere åbenhed”, siger HINAS' administrerende direktør Terje Skansen.
Baxter er blandt de førende i verden inden for fraktionering af plasma, udvikling og produktion af plasmabaserede lægemidler samt organisering af logistik til blodbankerne. Med den nye aftale bliver Norge det 7. syvende land, der benytter sig af Baxters løsning. I Sverige har man allerede brugt Baxters system i mange år, ligesom iogså Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Schweiz og USA.
”Hos Baxter er vi klar over, at dette er en ændring af mange års praksis i Norge. Vi glæder os til at gå i gang den 1. juli”, siger administrerende direktør i Baxter A/S Norge Sverre Slaastad.
Baxter
Baxter udvikler, producerer og markedsfører produkter, som redder liv og forbedrer livet for mennesker med hæmofili, immundefekt-/autoimmunesygdomme, infektionssygdomme, nyresvigt, traume og andre kroniske og akutte medicinske tilstande. Vi anvender vor unikke kombination af ekspertise inden for medicinteknik, bioteknologi og lægemidler til at udvikle behandlinger til patienter verden over. www.baxter.dk
Baxter er et varemærke tilhørende Baxter International Inc.
Mediekontakt
Camilla Sjöström, +46 70 379 8300